Hvad kan jeg booke?

Se produktkatalog

VIGTIG INFORMATION – LÆS DET!

Velkommen til BlivBrandmandNu.dk's bookingside. Her kan du booke materialer og udstyr til rekrutteringsaktiviteter på din brandstation.

Vi starter med at bede dig om nogle få oplysninger: hvem du er, hvilken brandstation du hører til, dine kontaktoplysninger og hvornår jeres arrangement finder sted.

Du skal angive både startdato og slutdato. Det gælder også, selvom arrangementet kun varer én dag. På den måde kan systemet vise dig de produkter, der er ledige i netop den periode.

Kan du ikke finde et bestemt produkt på listen, skyldes det som udgangspunkt, at produktet allerede er udlånt på de valgte datoer.

Vi bruger også brandstationens adresse til at beregne afstanden til vores lager i Fredericia.

Det er dyrt at sende større materialer, stykgods og paller med fragtmand. Derfor gælder følgende:

  • Hvis jeres brandstation ligger mindre end én times kørsel fra lageret i Fredericia, skal I selv afhente og tilbagelevere produkterne i Fredericia. I kan vælge selv at bestille og betale en fragtmand, men det skal aftales særskilt med BlivBrandmandNu.dk.
  • Hvis jeres brandstation ligger mere end én times kørsel fra lageret i Fredericia, kan vi sende produkterne med fragtmand. Her dækker BlivBrandmandNu.dk udgiften.

Ordningen er lavet, så vi bruger midlerne til rekruttering så fornuftigt som muligt. Produkterne kan lånes gratis, og derfor håber vi på forståelse for, at stationer tæt på Fredericia selv står for afhentning og aflevering.

OBS: Nogle produkter egner sig ikke til fragt, og de kan derfor kun afhentes uanset afstand til lageret. Det er typisk ret skrøbelige produkter. Det fremgår på produktet om det kan sendes eller ej.

Støder du på udfordringer, kan du kontakte BlivBrandmandNu.dk på blivbrandmand@beredskab.dk eller ringe til projektchef Torben Jensen på 53 70 69 03.

God fornøjelse med din booking.

Log ind eller opret bruger

Indtast din mailadresse, så sender vi dig et login-link. Har du ikke en bruger endnu, oprettes den automatisk.